Historisk - god - Frugt

Frydenlund Lystslot:

Freudenlund var i 2den del af 1600-tallet en gård tilknyttet kronen, men blev i slutningen af 1600-tallet forpagtet af storkansler Conrad Reventlow, som ejede adskillige godser og beboede Clausholm Slot i Jylland. 

I 1712 lykkedes det Kong Frederik IV, som på et maskebal var blevet betaget af Reventlow´s datter Anne Sofie Rewentlow, at bortføre hende og ægte hende til venstre hånd. Efter sigende var den unge pige ikke et offer, men helt indforstået med den romantiske bortførelse. Da kongens dronning Louise døde i 1721 lod kongen sig endnu engang vie til Anne Sofie, men denne gang til højre hånd. Han satte selv kronen på hendes hoved. 

Ved denne alliance kom Frydenlund igen aktivt ind under kronen og kongen opførte et usædvanligt ottekantet lille lystslot til sin elskede dronning i 1722 med J.C. Krieger som arkitekt til både hus og have. Fra denne tid er kun den indre runde kerne i hovedhuset, og de 2 kavaler bygningerbevaret. Frydenlund´s plantage og køkkenhave leverede dagligt frugt og grønt til hoffet i byen. På væggene i huset findes i dag flere blade fra Laurids de Thurahs ”Den Danske Vitruvius” med gengivelser af Kriegers Frydenlund.

Langt væk fra hoffets eksponerede liv i København blev det lille lystslot benyttet af kongeparret som en intim elskovsrede, men blev senere i århundredet rammen om en endnu mere famøs og dramatisk elskovshistorie – den kongelige affære mellem Christian d. VII´s Dronning Caroline Mathilde og den utilregnelige konges livlæge Johann F. Struensee

Slottet var en bryllupsgave til Caroline Mathilde i 1766, men historien fik allerede sin bratte afslutning i 1772 ved endnu et maskebal. Struense blev pågrebet og endte sit liv på hjul og stejle og Caroline Mathilde blev sendt i fangenskab til Celle i Tyskland, hvor hun afsluttede sit korte liv. 

 

Ægtefællerne Caroline Mathilde og Christian d. VII, var henholdsvis 15 og 17 år gamle; brudgommen var ikke selv til stede. Ægteskabet var arrangeret hen over hovedet på parterne af politiske grunde: Danmark var nyligt udtrådt af alliancen med Frankrig, og fra britisk side ønskede man at hindre dansk tilbagevenden til det franske system, og derfor blev Caroline Mathilde brugt som en brik i det spil. Hun og Christian 7. havde aldrig mødt hinanden før, men hendes faster, den tidligt afdøde dronning Louise (gift med Frederik 5.), havde været vældig populær i Danmark, og derfor blev hun mødt med positive forventninger.
Struensee

Kongefamilien med Struensee som det tredje ben i ægteskabet fra 1770 havde de sidste somre opholdt sig på Hirschholm Slot. For at komme uset til Frydenlund anlagde Struensee og Dronningen Caroline Mathilde Stien, som helt privat kunne transportere den kongelige rytter og hendes elsker mellem Frydenlund og Hirschholm, da den almene befolkning ikke havde adgang til at benytte stien. 

Dronningen havde allerede inden Struenses ankomst til hoffet givet landet en tronarving, den senere Frederik d. VI, men den lille prinsesse Louise Augusta blev født i 1771 og er højst sandsynligt undfanget på Frydenlund og blev med stor forargelse kaldt for ”Petit Struensee” i samtiden.

Både Hirschholm Slot og Frydenlund blev efter den nationale katastrofe upopulære som krongods. Hirschholm Slot sank i grus i fornedrelse over sin skæbne. Mosegrunden, tog villigt imod Thuras pragtslot og resten klarede de omkringliggende bønder og andre, som gerne ville erhverve sig en ovn eller et dørstykke fra det smuldrende slot. Frydenlund var bygget på solidere grund, det forfaldt, men klarede at stå til endnu et dramatisk, om end ikke fuldt belyst kapitel i lystslottets historie.

I 1793 solgte kronen Frydenlund til den svenske hofsekretær C. A.  Boheman. Om denne skikkelse er der spredte, men eventyrlige efterretninger, hvor nogle er så eventyrlige, at de måske snarere er gjort af mytestof.  Boheman var født ind i en håndværkerfamilie, men var som ung kommet til penge. Der er flere forsøg på forklaringer. Boheman var tidligt blevet interesseret i mystik og okkultisme og kom i denne forbindelse i kontakt med en hovedrig engelsk frimurer. Boheman blev forlovet med dennes søster, som imidlertid døde kort efter og efterlod en anselig formue til den forlovede. Derudover skulle Boheman sammen med Marie Antoinettes elsker den svenske Greve Axel von Fersen have deltaget i at eskorteret den kongelige familie under deres flugtforsøg. Den kongelige familie blev pågrebet og ført tilbage til Paris. Ludvig d. XVI blev guillotineret og dronningen fængslet og henrettet 8 måneder senere i oktober 1793. Det bemærkelsesværdige var, at kronjuvelerne var med på flugten, men ikke kom med tilbage til Paris.

Der er mange historier om Boheman og mange spørgsmål. Sikkert er det, at han opnåede både at blive udvist af Sverige og af Danmark for landsskadelig virksomhed, som havde med hans dybe involvering i frimurervæsnet og det okkulte at gøre. Han var tildelt frimureriets højeste grad. I Sverige var kongen urolig over Bohemans store indflydelse på kronprinsen og eventuelle medlemskab af Illuminati og denne samlingsordens konspiratoriske virksomhed. Som en adoptions orden af logen DELU (deus est lux universalis) stiftede Boheman sin egen loge, Gule Rose, som rummede medlemmer af begge køn.  Han byggede efter sigende et grottesystem under Frydenlunds have med skrin og relikvier og bl. a. med deltagelse af kongefamilien og den danske statsminister Grev Bernstoff i seancerne.

I 1803 flygtede han over hals og hoved fra Danmark, og mon der var tid til at pakke alle juvelerne ned? I 2018 blev 10 stk kronjuveler imidlertid solgt på aktion. De havde hidtil været gemt af vejen for offentligheden i samlingen hos Bourbon-Parma-slægten i Italien.  Men der var jo kun 10 stk., så naturligvis holder vi på Frydenlund meget af historien om flugten og kronjuvelerne, som i hast måtte lades tilbage, og vi håber stadig, vi en dag støder på nogle af dem.

Boheman lod hovedbygningen ombygge i 1790’erne. Man mener at denne gennemgribende ombygning, som kun bevarede det ottekantede lystslots runde kerne blev foretaget af Københavns stadskonduktør J.H. Rawert. Ombygnigen er i klassicistisk stil. I huset hænger et meget karismatiske portræt af Carl Adolf Boheman, sandsynligvis malet af C.A. Lorentzen. Portrættet er fulgt med huset fra generation til generation. 

Rawerts hovedhus er bl.a. blevet restaureret i 1907 ved Carl Brummer, men fremstår stadig som et smukt centrum i en have, som både har mindelser om den oprindelige barokhave, af Boheman´s mere romantiske havesyn og af skiftene ejeres smag og behov.

 Efter de dramatiske og eventyrlige historier fra 1700 og 1800-tallet har Frydenlund ført en mindre eksponeret tilværelse og været på utallige private hænder. I 1950’erne var Frydenlund dog nogle få år ramme om show biz, fest og humør, da pianisten Victor Borge ejede Frydenlund. I 1960 overtog Civilingeniøren og erhvervsmanden Haldor Topsøe landstedet, som efter hans død i 2013 drives i Topsøe familiens regi. En stor smuk frugtplantage omgiver stadig Frydenlund. 

 

Caroline Mathildes første år som dronning

Caroline Mathilde havnede imidlertid hurtigt i en afsondret position ved hoffet. Kongen viste hende ikke synderlig interesse, men hendes isolerede stilling hang også sammen med, at mange ved hoffet ønskede en alliance med Frankrig og derfor var imod den britiskvendte kurs, som ægteskabet var udtryk for. I 1768 fødte hun kronprins Frederik (6.) og havde dermed opfyldt en dronnings vigtigste funktion: at føde en tronarving.

Hendes position blev imidlertid drastisk ændret, da den tyske læge J.F. Struensee gjorde sin entré. Han havde været kongens rejselæge under dennes udlandsrejse 1768-69, og kongen havde her fattet en nærmest ubegrænset tillid til ham. Efter hjemkomsten fik han en post ved hoffet. Bag ham stod en kreds af reformvenlige aristokrater, der ville en markant anderledes politik end den, der førtes af den herskende hofklike bestående af konservative, tyskfødte aristokratiske storgodsejere.  

Caroline Mathilde og Struensees reformer

I 1770 indledte Caroline Mathilde og Struensee et kærlighedsforhold, og hun opnåede nu ikke bare en central position i hoflivet, men blomstrede også personligt op. Formentlig var det Struensee, der var far til prinsesse Louise Augusta, født i 1771, selv om hun officielt blev anerkendt som Christian 7.s datter.

Samtidig med kærlighedsaffæren lod Struensee iværksætte en strøm af gennemgribende samfundsreformer. De var imidlertid dårligt forberedte, ligesom han som udenlandsk født savnede nøjere kendskab til danske forhold og normer. Ikke mindst betød reformerne store offentlige nedskæringer, hvad der vakte vrede ikke kun blandt de berørte. Og hans åbenlyse forhold til dronningen var en yderligere kilde til forargelse.

Caroline Mathildes egen rolle i reformpolitikken vides ikke med sikkerhed. Nogle ser hende alene som et uskyldigt offer, forelsket og politisk uinteresseret, mens andre ser hende som aktivt medvirkende. Det sidste er ikke helt usandsynligt, men der savnes dog overbevisende dokumentation. Det var imidlertid ikke Struensees forhold til hende, der gav ham politisk magt, men derimod den tillid, som kongen nærede til ham. Men affæren med dronningen betød, at hvis man ville styrte Struensee, så måtte man tillige styrte landets dronning.

Haldor Topsøe overtog Frydenlund Slot i 1960 og det drives i dag i Topsøe familiens regi. Slottet blev restaureret og overdraget af Kong Frederik V til kronprins Christian (VII) i 1760. Slottet var en bryllupsgave til Caroline mathilde i 1766.  På Struensees tid blev der anlagt en vej fra Frydenlund til Hirschholm Slot (også kaldet Hørsholm Slot). Vejen blev brugt af Caroline Mathilde. Den bliver i dag kald Caroline Mathildestien. Vejen blev nedlagt i 1772 efter Struensees fald.